Generalforsamling skal i henhold til klubbens vedtægter afholdes én gang årligt før 1. april. Indkaldelse sker skriftligt med mindst 3 ugers varsel (se vedtægter). Forslag til ændringer i vedtægter og for Grinden også klassebestemmelser skal være bestyrelsen i hænde senest 1. januar det pågældende år.
Generalforsamlingen er ud over det formelle, et meget hyggeligt vintertræf, og startskud på den ny sæson. Der udveksles turerfaringer, billeder og afholdes en fælles middag. Af anden underholdning kan der være et inviteret foredrag om et emne af interesse for sejlerfolket, ligesom “klub-trubaduren” som regel giver et par numre fra “grinde-sangbogen”. Som regel finder selve generalforsamlingen sted fra klokken 16 og varer en time. Klubben serverer en øl eller et glas vin. For de udholdende er der fælles middag – med tilmelding – læs om arrangementet og indkaldelse til generalforsamling her:
Generalforsamling 2019 – klik her
Dagsorden i hht. vedtægter indeholder flg. punkter:
1. Valg af Dirigent
2. Formandens beretning
3. Årsregnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Valg af bestyrelse plus 1 suppleant
6. Valg af Revisor og 1 suppleant
7. Indkomne forslag og forslag fra bestyrelsen.
8. Eventuelt
Forslag til ændring af vedtægter og klassebestemmelser skal være indsendt til bestyrelsen inden 1 januar i det år hvor generalforsamlingen afholdes.