Kursus

Klubben vil forsøge at tilbyde medlemmerne forskellige kurser/aktiviteter. Der har været afholdt kursus i vedligeholdelse af den mest fremherskende maskine i Grinderne – Bukh’en, og om vinterklargøring af dieselmotorer. De enkelte kurser er beskrevet nedenfor.

Bestyrelsen modtager meget gerne ønsker om kursusaktiviteter eller mulighed for at henvise medlemmer til kurser i sejlklubber – som f.eks. regelkursus – kapsejlads, VHF kursus og lignende. Forslag kan indsendes gennem kommentarboksen nederst på denne side.

Nye kurser annonceres her. Klik på dette link, og annoncering og tilmeldingsinstruktion af de seneste kurser kommer øverst på siden.

Motorlære for begyndere.

Grindeklubben har holdt flere hyggelige og lærerige kurser hvor bestyrelsesmedlem Lars Andersen har gennemgået de vigtigste ting, man selv kan lave på Bukh-motoren i forbindelse med vedligeholdelse og fejlfinding. 

Lars Andersen, som ud over at være bestyrelsesmedlem også har undervist i motorlære på maskinmesterskolen har afholdt kursus i vedligeholdelse af Bukh’en (DV 10).  En gammel motor er rammen om undervisningen. Vi kommer ind på følgende emner:
• Vinterkonservering
• Olieskift på motor og gearkasse
• Dieselolietank/vandfilter
• Tærezink
• Termostat
• Impeller
• Rensning af luftfilter
• Skift af brændstoffilter
• Skift af brændstof-forpumpe
• Udluftning af brændstofsystem
• Skift af udstødningsbøjning
• Slibning af ventiler

Vi ved godt at mange har svigtet Bukh’en og har større og mere moderne motorer, men mange af principperne er jo de samme. Hvis eleverne er meget dygtige og vi har tid nok, supplerer vi med noget om vedligeholdelse af påhængsmotorer, da vi jo ved at mange har en gummibåd med påhængsmotor. Eller måske gerne vil være i stand til at hjælpe andre sejlere med at starte en genstridig påhængsmotor.