Referat: Bestyrelsesmøde Dansk Grinde Klub 13/1 2009 hos Hans Storm, Gentofte

Til stede: Jørgen Binzer (JB), Jørgen Tynell (JT), Bjarne Rich (BR), Lars Andersen (LA), Hanne Fersøe (HF), Hans H Storm (HHS) (referent).

Dagsorden

  1.Forslag til ny suppleant til bestyrelsen

  2.Grinde Nyt, redaktør, tryk, bladkadence

  3.Prispolitik for sponsorer- annoncer/links på hjemmeside

  4.Opmåling af master og efterfølgende tilføjelse til klasseregler for Grinder

  5.Vedtægtsændringsforslag vedr. forslag til Generalforsamling

  6.Generalforsamling 2009,

                 i.Program/Dagsorden

                 ii.Formandens beretning

                 iii.Arrangement (Internet, præsentationsudstyr, drikkevarer, mad, dessert, kaffe)

  7.Motorkursus

  8.Økonomi – medlemmer 2009/ budget for næste år

  9.Udsendelse – flag, fartøjsregister, blad, træf invitation,

 10.Spækhuggerklubben – samarbejde/invitation

 11.Forsikringsspørgeskema

 12.Mesterskab 2009-01-13

 13.Hjemmeside

 14.Evt.

1.Forslag til ny suppleant til bestyrelsen

JT fastholder ikke sin beslutning om at udtræde som fuldt bestyrelsesmedlem, men mener der kan være et problem med at mestre posten som redaktør.

2.Grinde Nyt, redaktør, tryk, blad kadence

Ingen redaktøremner har meldt sig. JB har arbejdet med Publisher og vil evt. gerne påtage sig jobbet med lidt hjælp fra HHS. JT vil gerne fortsætte som redaktør og ansvarlig for bladproduktion, hvis der er tale om 2 blade om året, og sikre at der gennemføres flere korrekturgange. Bladets udgivelse aftales til et blad før sommer efter generalforsamlingen med fartøjsregister og stander, og et efterårs-/jule nummer der sendes til alle med kendt adresse. JT fortsætter således som redaktør og varetager kontakt til trykkeri. JT vil undersøge og forsøge at forhandle billig trykpris på fuldt farvetryk. Udsendelse foregår efter pakning af klubben af Kræftens Bekæmpelses postserviceafdeling, Grindeklubben betaler alle udgifter efter regning. HF tager kontakt til annoncør i Lynettehavnen, ellers varetager JT annoncørkontakt for bladet. Alle er velkomne til at skaffe annoncører der vil støtte klubbens arbejde.

3.Prispolitik for sponsorer- annoncer/links på hjemmeside

Annoncepriser drøftedes, historikken og nødvendigheden af annoncer, der blev indført på en tid hvor klubben manglede midler til drift. JT problematiserede herunder kontingentstigningen til 250 kr. idet han forudså et stort medlemsfrafald. Der blev konsensus om at tilbyde bladets annoncører et link på en fælles sponsorside, mens annonceprisen holdes flydende, dog med vejledende 1200 kr. for en side – 600 kr. for en halv og 300 kr. for en tredjedel for 2 gange per år. JT fremsender et bilag med skitsering af annoncestørrelse og prisideer mhp. at der kan skaffes yderligere sponsorer. Et link på klubbens “sponsorside” vil få en mindstepris på 250 kr. for de der ikke annoncerer i bladet, svarende til et medlemskontingent per år.

4.Opmåling af master og efterfølgende tilføjelse til klasseregler for Grinder

Det originale profil kan ikke fås, og gode erstatninger mangler. John mast har stadig et ovalt profil der kan bruges. Problemet ved mastebrud/tab er derfor primært underforsikring af bådene. En ny mast med rig koster 80.000 kr., og da man kun får 1/5 af den totale forsikringssum bør mange regulere deres forsikringssum. Bestyrelsen fandt at opmåling som beskrevet af DS forsat er en god ide mht. salingshorns og rigs placering. Bestyrelsen vil foreslå 5 master opmålt. JB vil lave forslag til hvilke mål der bør indgå. Sagen tages op på generalforsamlingen for at få medlemmerne involveret, da målene senere skal tilføjes klasssereglerne. Det nævntes at der også var behov for opmåling af både Kaskelot og Marsvin master med henblik på evt. forsikringssager.

5.Vedtægtsændringsforslag vedr. forslag til Generalforsamling

Deadline for forslag til generalforsamlingen blev drøftet. Ændring kræver en vedtægtsændring. Beslutningen blev at holde fast ved den dato der er i de eksisterende vedtægter, da det vil give tilstrækkelig tid til at sende forslag ud til medlemmerne og sikre det nødvendige fremmøde til generalforsamlingen for at gennemføre en ændring.

6.Generalforsamling 2009

Generalforsamlingsprogrammet blev vedtaget, og bliver lagt på hjemmesiden. Det faglige foredrag bliver ved Farvandsdirektoratet. Det sociale arrangement er på plads. LA hører om der er Internetforbindelse i sejlklubben. Der annonceres for generalforsamlingen på hjemmesiden. BR sender supplement/opdatering til de sange der skal bruges ved det sociale arrangement. Der sendes mail med dagsorden og opfordring til at deltage til alle medlemmer med e-mail adresse 2008/2009 medio februar.

7.Motorkursus

Motorkursus – grundlæggende afholdes i Kisserup. Ankomst klokken 15, med kursusstart og naturvandring. Der er 26 tilmeldte totalt. Beklædning varmt tøj – temp. i smedjen er 12-15 grader. Der er 2 Bukh motorer er til rådighed. Formanden har indkøbt forplejning. Klubben dækker udgifter op til 2000 kr. for arrangementet, resten bliver egenbetaling.

8.Økonomi og medlemsstatus

Det budgetterede underskud på 2715 kr., er et overskud på 10.286 kr., men før porto fra udsendelse i december er betalt. HHS skal fremsende regning på porto, domæne og udgifter til drift af hjemmeside. De mindre portoudgifter skyldes sponsorat fra North Sails til den store udsendelse i maj 2008. Der er derved en pæn opsparing til køb af standere eller flere aktiviteter. Budgettet for 2009 blev dannet på mødet. Regnskabet sendes til revisor.

9.Udsendelser

Udsendelse af blad, fartøjsregister og stander efter generalforsamlingen. Møde den 31/3 hos Fersøe. Historier til JT så snart som muligt.

10.Samarbejde med Spækhuggerklubben

Spækhuggerklubben skal inviteres til træf. Invitationerne sendes til deres klub ved JB. Samarbejdet om fælles mesterskabsstævne i Sletten strandede da spækhuggerne ikke ønskede begge bådklasser på samme bane.

11.Forsikringer

Forsikringsundersøgelse. JB laver forslag til formular der både kan lægges på hjemmesiden og sættes i Grinde Nyt for at få afdækket medlemmernes forsikringsvilkår, og for at kunne rådgive om forsikringer.

12.Mesterskab 2009

Mesterskabet bliver formentlig afholdt i forbindelse med Frems hovedkapsejlads, da det er den eneste invitation klubben har fået. Muligheder for at lave andre sejladser for turbåde undersøges og interessen for at arrangere sjov på havet for alle loddes på generalforsamlingen.

13.Hjemmesiden

Hjemmesiden er et godt aktiv for klubben og stadig velbesøgt. Flere er aktive bla. gennem bloggen. Bestyrelsen vil opfordre medlemmerne til at indsende flere tekniske beskrivelser.

14.Eventuelt

BR meddelte at der er sendt brev til Vikhög om grindetræffet i pinsen. JT meddelte at der er kommet invitation til træffet på Tunø. Begge træf annonceres i næste nr. af Grinde Nyt og på hjemmesiden.

Mødet slut 22.10 (HHS)

 

 

Om Webmaster

Dette er webmasters profil. Jeg kan kontaktes på dansk.grinde.klub@gmail.com.
Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsesreferater. Bogmærk permalinket.