Indkaldelse til Generalforsamling 2012

I henhold til klubbens vedtægter indkaldes hermed til generalforsamling den 10/3 klokken 16.00.
Generalforsamlingen finder sted i Kjøbenhavns Amatør-sejlklubs lokaler , Strandvænget 43, 2100 København Ø.

Klubhuset ligger i gå afstand fra Svanemøllen station, og der er mulighed for parkering—indkørsel fra Strandvænget ved Vinterpladsen.

Dagsorden i hht. Vedtægter:
1. Valg af Dirigent
2. Formandens beretning
3. Årsregnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Valg af bestyrelse plus 1 suppleant
6. Valg af Revisor og 1 suppleant
7. Indkomne forslag og forslag fra bestyrelsen.
8. Eventuelt

Der er ikke kommet forslag fra medlemmerne til ændring af vedtægterne eller klassebestemmelser for Grinden. Bestyrelsen vil fremsætte ændringsforslag til skriftlig annoncering af generalforsamlingen, således at denne kan ske gennem e-mail, sms, og via klubbens hjemmeside, og Grindenyt.

I forbindelse med generalforsamlingen opfordres medlemmerne til at præsentere en af deres yndlingsdestinationer i en højest 5 minutter lang præsentation. Niels Kjær vil fortælle lidt længere om sommerens tur til Rügen. Elektroniske fotos enten i en powerpoint præsentation eller som enkelte jpg filer sendes til Hans Storm (hans@cancer.dk) der herefter vil sætte præsentationerne sammen til en. Lars Andersen vil fortælle om diselpest, Martin Wiedeman vil inroducere Grinde TV og Hans Storm vil give introduktion til den nye hjemmeside.

Vi har den sædvanlige hyggelige middag med oksekød, salat og godt brød – samt et par glas vin, ost, kaffe og kage til 100 kr. per næse. Tilmelding helst inden den 5/3 af hensyn til indkøb. Betal til Kassereren evt. sammen med dit kontingent. Der vil være mulighed for at købe øl, vin og vand – hvis vi løber tør af de fælles ressourcer. Hvis der er ønske om specialmenu kontakt da Hans Storm per mail.

Under middagen mellem anretningerne og til kaffen vil klubtrubaduren med Formanden og andre glade musikanter underholde med sang og musik.

Om hanshstorm

Passionate sailor of danish sailboat Grinde, and webmaster for the danish club
Dette indlæg blev udgivet i generalforsamlingsindkaldelse. Bogmærk permalinket.