Lynafleder gennem mastesporet

Kraka ramt af lyn !

 Hvad sker der hvis Grinden bliver ramt af et lyn ? –  den tanke har uvægerlig været fremme under tordenvejr.

Natten mellem den 15 og 16 Juli lå vi for anker i Rørvig bugten og var gået til køjs da lynet slog ned i båden. Et voldsomt brag – gnister som dalede ned agter for båden og efterfølgende brændt lugt samt en smule røg var det umiddelbare resultat. En hurtig undersøgelse viste ingen tegn på brand eller læk, men at det elektriske system var beskadiget. VHF, GPS og dybdelod var ødelagt mens belysning og lanterner delvis fungerede. Mast og rig stod fortsat men på grund af regn og mørke var det ikke muligt at gennemføre en nærmere undersøgelse. Da vi således ikke havde fundet alvorlige fejl gik vi til køjs igen for at afvente dagslys.

Dagslyset viste at VHF antennen var forsvundet – resterende mast og rig viste ingen synlige tegn på skader. Opmærksomheden samlede sig om mastens gennemføring i dørken hvor der var mørke antegninger af sod. Da dørken blev fjernet viste det sig at glasfiberen under og ved siden af  den skinne som masten står på, delvis var flænset op og forbrændt samt skinnens ende bukket op ved lynnedslaget. En mindre lækage havde bevirket en smule vand i bunden. Lynet var altså sprunget fra mastefod via skinnen til jernkølen og havde delvis ødelagt den mellemliggende 15 mm. glasfiber.

Da mastefodens understøttelse fortsat var mere end rigelig intakt besluttede vi at returnere til Gilleleje, under reduceret sejlføring, for en grundig undersøgelse og reparation.

Den følgende undersøgelse viste at mastefoden havde været udsat for stort tryk men ikke krævede reparation. Resten af masten viste ingen tegn på skader bortset fra den manglende VHF antenne.

Bådens bund udvendig viste ingen skader.

Med en vinkelsliber blev den beskadigede glasfiber og  en delvis delaminering i glasfiberen op til 120 mm fra lynets gennemslagssted fjernet og erstattet med ny glasfiber.

Bunden efter at masteskinne og den beskadige glasfiber er fjernet. Det mørke område er jernkølen.

Efter at havde fået forskrækkelsen lidt på afstand kan vi konkludere at lynnedslaget faktisk var ret uproblematisk. Grinden fik vist en ukendt ny kvalitet, idet grindekølens meget brede top bevirkede, at lynets beskadigelser i skroget skete med god afstand til kølens kanter og således kun resulterede i en lille ufarlig læk. Lynets passage gennem båden skete på et sted hvor besætningen sjældent opholder sig.

For at minimere skade ved lynnedslag, og ”tilskynde” lyn at følge den valgte bane, har vi nu etableret en delvis lynafledende forbindelse fra mastefod til jernkøl. Et 10 mm hul blev boret gennem mastefodskinne / glasfiber til jernkølen således at borets spids alene trængte ned i jernkølen. Hullet blev delvis fyldt op med tætningsmasse. En rustfri stift 8 mm i diameter, 25 mm lang og spidset i den ene ende (120 grader som boret), blev monteret i hullet og banket let med en hammer for at sikre god kontakt med jernkølen. Stiften må ikke have direkte elektrisk kontakt til mast m.m. idet dette kan skabe galvanisk korrosion. Om det virker får vi næppe mulighed for at berette – lynnedslag i både forekommer fortsat sjældent !.

Med STOR Grindehilsen

Jytte & Axel
DEN 201 Kraka