Stævnlejder – se hvordan den kan laves ved at bruge redningslejderen (badestigen)

Stævnlejder til Grinden.

Sådan hedder det udi det maritime – benævnelsen stige hører landjorden til!

Lægger man til skærgården er en sådan nødvendig. Da vi mente at Kraka var rigelig fyldt op med alskens udstyr måtte vi finde en anden løsning, og den er enkel for Grinder forsynet med sidste version af redningslejderen. De første grinder havde en to delt redningslejder!

2 stykker plast med spor passende til rælingslisten, 2 stk. 8mm messing med huller for splitter og lidt håndarbejde med boremaskine og fil, så var det klaret!

Lejderen er særdeles stabil i forhold til købte standard lejdere, så stabil at vi funderer over hvad der sker hvis vi støder på under tillægning!

For andre, uden mulighed for at fremstille plastdelene, bør en kombination af 2 stk. 25 mm. genua skøde vogne samt 2 stk. 8 mm rigbolte i passende længde kunne gøre det samme!

Jytte & Axel Andersen, Kraka DEN 201